Bryllup 22. okt 1966 i Linå kirke
Afsked med Bornholms Højskole 2005.
Vi sidder på medarbejdernes hilsen til os, en "erindringsbænk". Den blev afsløret ved det offentlige afskedsmøde 10. september og står under det nu hedengangne japanske paradistræ som vi gennem næsten 18 år kiggede ned på fra vores vinduer i stuerne.
Solveig og Hjørdis, 1979
Hjørdis med Arthur og Solveig med Alba i påsken 2010
Bente 70 år, 2011. Foto: Marie Inoue
I Palmehaven på Glyptoteket, februar 2012
Velkommen til Bente og Karstens hjemmeside:
Erindringer- Historie - Højskole - Slægt - og så det løse
Vi er et ægtepar i 70'erne, og vi nyder vores otium i Aakirkeby på Bornholm efter 18 år som forstanderpar på Bornholms Højskole.
Bente stammer fra Resenbro ved Silkeborg og Karsten fra Gentofte i københavnsområdet. Vi mødte hinanden som historiestuderende på Københavns Universitet, og vi havde haft arbejde både i København og i Jylland, før vi i 1988 kom til højskolen på Bornholm. Vores to døtre bor og arbejder i Køben-havn. Solveig har datteren Alba og Hjørdis har to drenge: Arthur og Kjartan.
Alderen er inde til at gøre boet op. 10 års ansættelse i Kbh. på henholdvis Historisk Institut og Studieskolen med dansk for udlændinge samt 23 år sammen i højskolen blev det til. Desuden har Karsten fortsat sin fars slægtsstudier.
Under arbejdet med at samle en mosaik af billeder og tekster til hjemmesiden har denne mere og mere fået karakter af en slags digital billedselvbiografi. Det var egentlig ikke planen, men virkelysten har sat sig igennem. En egentlig selvbiografi er det omsider også blevet til.
Internettet er en fantastisk mulighed for at komme i kontakt med andre med fælles interesser. Så skulle der være en og anden der har mere eller bedre viden håber vi at høre fra jer, så vi kan læggge til vogns sammen.
©Karsten Thorborg